Udeliv, natur og kreativitet
Det er vores vision, at give alle børn og unge frihed til fritid via et aktivt tilbud gennem et socialt helhedsperspektiv, hvor nærvær, nyskabelse og høj faglighed er nøgleord.
Udelivet
Vi har særlig fokus på udelivet og naturen som et læringsmiljø i vores pædagogiske arbejde, da det er gennem udendørs aktiviteter vi arbejder med motion, fællesskab og trivsel.
Natur
Vi har valgt at have dyr på fritids -og ungdomsklubben byggeren, dette giver børnene en indsigt i dyrenes liv, adfærd og natur, men også en indsigt i hvad det kræver af os mennesker, hvis dyrene skal have det godt under ordentlige forhold. Vi mener, at sammenværet med dyrene er et værdifuldt pædagogisk redskab og læringsværktøj, der er med til at udvikle børnenes alsidige kompetencer.
Dyr kan give tryghed, omsorg og nærvær - dyr er umiddelbare og ukritiske, og hvis du behandler dyret pænt, er det også sødt ved dig og responderer positivt.
Kreativitet
Det er gennem vores mange kreative faciliteter såsom køkkenet, krea eller træværkstedet, hvor børnene kan få et pusterum, og lade tanker flyver.
Gennem disse aktiviteter bygger vi ramme for børnenes individualitet, og selv bestemmelse.